Tanken om min lidelse og hjemløshed
er malurt og gift;
men jeg må tænke på den,
og min sjæl fortvivler.
[Klagesangene 3, v19-20]
Glad hjerte giver venligt ansigt,
med lidelse i hjertet følger modløshed.
[Ordsprogenes bog 15, v13]
Oppe i Brønderslev sidder Henrik og fletter stjerner. Udgangspunktet er den kendte julestjerne flettet af 4 strimler, men Henrik gør det professionelt flottere end folk flest. Man kan købe dem for mellem 25 og 200 kr, afhængig af størrelsen, Henrik fortæller at henvendelser er velkomne på adressen:
Henrik Hedegaard Pedersen, Torvegade 2D.1.4, 9700 Brønderslev
Ifølge mine oplysninger fletter han i 5 mm, 7 mm og 10 mm bånd, og i farverne elfenbenshvid, lyserød, rød, gammel-guld, gul, blå, himmelblå, dyblilla, bordeaux, andre farver efter ønske. Ud over de tre her på glorigami er der også andre modeller, fx en stor tornekugle (18 stjerner) og en klokke (43 stjerner).
For mig symboliserer de tre figurer (tornekuglen, korset og hjertet) lidelsen, troen og kærligheden.
De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
og retter blikket mod sine udvalgte.
[Visdommens bog 3, v9]
»Frygt ikke, tro kun!«
[Markusevangeliet 5, v39]
I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.
[Johannesevangeliet 12, v35-36]
Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
(Paulus, 1. Korintherbrev, 13, 2)
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
(Paulus, 1. Korintherbrev, 13, 13)